Case om barn med sæsonallergi


8-årig med høfebersymptomer gennem flere år. De har typisk været tilstede om sommeren, men i år har der også været symptomer i løbet af foråret især i form af gener fra øjnene.

Derudover har han en enkelt gang haft nældefeber.

Har tidligere fået fjernet polypper – primært pga af skæv næseskillevæg og derfor nedsat luftpassage.

Har i løbet af foråret fået allergipiller med effekt.

I nærmiljø er der 2 katte.

Han har ingen astmasymptomer. Spiller fodbold uden problemer også i løbet af sommeren.

Specifik IgE-test taget hos egen læge: Forhøjet IgE for græs. Resten af panelet er negativt. Priktest: Positiv for græs. Resten af panelet er negativt.
Spirometri med reversibilitet: FEV1: 80% af forventet. FEV1/FVC: 98%. Kan ikke kooperere til reversibilitet.

Konklusion:
Har græspollenallergi, der giver ham rhinoconjunctivit. De tidlige conjunctivit symptomer uden ledsagende rhinit skyldes formodentlig lokal irritation.
Hvorfor antihistamin opleves at virke på de tidlige symptomer vides ikke. Kunne være placebo effekt.
Vurderes ikke at have astma.

Plan:
  • Informeres om mulighed for lokal behandling i form af øjendråber og næsespray.
  • Informeres om pollensforekomst og opfordres til at følge med i pollentallene (f.eks. app til telefon).
  • Informeres om mulighed for krydsallergi (liste udleveres).
  • Informeres om mulighed for allergivaccination.
  • Der aftales ny kontrol efter pollensæsonen.