Astma - Ætiologi, patofysiologi og risikofaktorer


Der er identificeret en række risikofaktorer for astma og de kan inddeles efter hvornår i livet de er tilstede: før fødsel, under graviditet, tidlig barndom/ungdom og senere i livet. 


Før fødsel
Talrige undersøgelser har vist at genetik spiller en stor rolle. Jo flere nære slægtninge, der har astma eller anden atopisk lidelse (atopisk dermatitis eller allergisk rhinitis), desto større er risikoen for at en person udvikler astma. Nogle case-kontrol undersøgelser har vist, at høj alder hos moderen hænger sammen med en højere risiko for astma hos barnet. Paternal rygning udgør også en øget risiko for udvikling af astma hos barnet.

Under graviditet
Flere undersøgelser har vist, at rygning, overvægt, hypertenseion samt antibiotika forbrug hos moderen er associeret til en øget risiko for astma hos barnet. Tilskud af fiskeolie og vitamin D er i både tværssnitsstudier og randomiserede studier under graviditeten er vist at nedsætte risikoen for astma i barndommen.

Efter fødsel og tidlig barndom/ungdom
Fødselsformen ser ud til at spille en rolle, i det både akut og elektiv kejsersnit hænger sammen en øget risiko for astma, selv når der justeres for andre relevante faktorer. Lav gestationsalder og stor vægtøgning blandt spædbørn ser også ud til at spille en rolle for udviklingen af astma. Det har været omdiskuteret, hvorvidt amning hænger sammen med risikoen for udvikling af astma og allergi. Et review fra Lancet (2016) konkluderede, at der ikke er nogen sammenhæng mellem amning og risikoen for astma i barndommen, mens et nyere review fandt at ’aldrig’ eller ’korttidsamning’ var associeret til en øget risiko for astma i barndommen. 

Derudover hænger passiv rygning, luftforurening og gentagne luftvejsinfektioner sammen med en øget risiko for astma.

Senere i livet
Aktiv såvel som passiv rygning er koblet til en nedsat lungefunktion og risiko for luftvejssymptomer. Luftforurening fra for eksempel trafik, brændeovne og madlavning er også vist at udgøre en risiko for udvikling af astma og nedsat lungefunktion. Der er en række erhverv, som også er associeret til en øget risiko for astma. Det kan for eksempel være som frisør, håndværker (inhalation af støv fra træ, murerværk, sten og grus) og bager. 

Allergi er en risikofaktor for både udviklingen og prognosen af astma. Både atopi (sensibilisering), non-allergisk rhinitis og allergisk rhinitis øger risikoen i stigende grad for udviklingen af astma i voksenlivet. Patienter med astma og samtidig allergisk rhinitis har en øget risiko for exacerbationer og hospitalsindlæggelser.
Noget tyder på, at overvægt kan være en risikofaktor for udviklingen af astma. Overvægt kan også være en forværrende faktor, ligesom det kan være en komorbiditet ved astma.